mandag

FLÆSKESANDWICH MED KRYDRET RØDKÅL

Når familien i december drager i skoven er det rart med lidt mad og drikke på turen. Det skal selvfølgelig være nemt og så må det gerne smage lidt af jul.

Hvad er vel mere egnet end disse dejlige julesandwich, bestående af flæskesteg og rødkål med julens smage og dufte i.

Opskrift : Lone Kjær

FLÆSKESANDWICH MED KRYDRET RØDKÅL

1 - 1 1/2 kg svinekam med svær og uden ben
1 - 1 1/2 spsk. groft salt
12 store skiver sandwichbrød
dijonsennep
evt. mayonnaise

rødkål

1 kg rødkål, fintsnittet
2 spsk. jomfruolivenolie
4 spsk. rørsukker
2 1/2 dl tør rødvin
ca. 1/2 dl balsamicoeddike
1 laurbærblad
2 stk. hel kanel
2 nelliker
salt
peber

Sautér rødkålen i olie i 5 minutter. Rør i det undervejs. Tilsæt sukker, vin, eddike, laurbær, kanel og nelliker. Lad det småkoge under låg i ca. 20 minutter. Der skal være bid i rødkålen. Smag til med balsamico, salt og peber. Afkøl.

Gå sværen efter, den skal være ridset helt ned til kødet. Drys med salt og vær omhyggelig med at få saltet ned mellem alle sværene.

Læg stanniol i bunden af bradepanden. Sæt stegen på en rist over bradepanden. Læg evt. et stykke skrællet kartoffel under stegen for at den ligger helt lige.

Stegen sættes i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad  stegen stå 1 - 1/2 time. Brug evt. stegetermometer. Centrumtemperaturen skal være 65 grader. Hældskyen fra og efterbrun sværen under grillen, men pas på ! Det kan gå lynhurtigt.

Stegen hviler 20 minutter utildækket.

Skær 6 gode skiver. resten kan spises næste dag.

Sandwichbrødene smøres med mayonnaise (kan udelades) og sennep. De lægges sammen fire og fire med 3 skiver steg og lidt godt afdryppet rødkål imellem. Pres dem let sammen.
Hver sandwich skæres diagonalt igennem med en skarp kniv.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS