fredag

ÆBLEPIEMED PARCIPANLÅG

En lækker tærte med smag af kanel og ingefær samt marcipanlåg er denne æblepie med marcipanlåg.

Gad vide, om ikke der kan blive plads til den medens vi venter på julens komme ?

Opskrift : Kirsten Høeg-Larsen 1982

ÆBLEPIE MED MARCIPANLÅG

marcipandej

150 g marcipanmasse
1 1/2 dl florsukker
75 g smør
2 æggeblommer
reven af 1 citron
1-2 spsk. citronsaft
1/4 tsk. hjortetaksalt
2 æggehvider
ca. 25 g mandler

fyld

4-6 æbler, efter størrelse
lidt sukker
1/2 tsk. kanel
1/2 tsk. ingefær
174 tsk. muskatblomme

Til dejen røres smør og sukker hvidt og skummende. Æggeblommerne røres i en ad gangen. Marcipanmassen rives på den fine side af rivejernet og røres i sammen med hjortetaksalt, citronsaft og citronskal. Lige inden dejen skal bruges piskes hviderne stive og vendes i dejen.

Skræl æblerne, udkern dem og skær dem i både. Læg dem i et smurt, ovnfast tærtefad. Æblerne drysses med krydderierne og sukker efter behag. De skal ikke være alt for søde.
Fordel dejen over æblerne.

Sæt tærten i en 200 grader varm ovn i ca. 30 minutter, til overfladen er gylden og æblerne møre.

Servér æblepien med kold flødeskum til.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS