mandag

MORGENÆG I GLAS

Morgenæg i små sylteglas med låg og bøjle er uhyre nemme at tilberede, og så er de spændende at overraske julens overnattende gæster med.

Det tager faktisk kun et øjeblik, at lave de små kuvert lækkerier til morgenbordet.

MORGENÆG I GLAS

1 æg pr. Glas
lidt snittet forårsløg pr. glas
lidt reven citronskal pr. glas (økologisk citron)
lidt hakket, røget skinke pr. glas
en smule havsalt
smør til at smøre glassene med

Begynd med at have alle ingredienser klar til glassene. Smør glassene indvendig med smør eller margarine. Kom lidt hakket røget skinke i bunden af glasset. Herover slås et helt æg ud og der rives citronskal over hvert æg, drysses med hakket grønt og til sidst drysses en smule havsalt over. Ikke meget, da skinken er salt.
Sæt lågene på glassene og læg bøjlen på.

Glassene stilles i en gryde med vand, der bringes i kog og koger i ca. 5 minutter.
Bedst, hvis der kan lægges låg på gryden.

Fjern låg og bøjler og servér de skønne morgenæg, ét ved hver kuvert og husk at lægge en ske ved hver kuvert til at spise af glasset med.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS