Hvis ikke julekonfekten er lavet nu, kan det endnu nås med denne dejlige, fyldte marcipan med chokoladeovertræk.
Det er en hyggelig beskæftigelse, at stå og pakke gode sager ind i marcipan og så dyppe hele herligheden i smeltet chokolade.
Opskrift : Else Algreen 1964
FYLDT MARCIPAN MED CHOKOLADEOVERTRÆK
en portion marcipanmasse
fyld
kirsebær, ananasstykker, syltet ingefær, halve svesker, udblødt i sherry, syltet appelsinskal eller lidt blød nougat.
overtrækschokolade
Ælt marcipanmassen med florsukker efter smag ( jo mindre, jo bedre ). Udrul den og udstik små runde kager med et vinglas.
Læg lidt fyld på hver af marcipankagerne og pak dem godt sammen, så ingen saft fra frugten kan trænge ud.
Smelt overtrækschokoladen, dyp stykkerne og sæt dem efterhånden på smurt papir eller aluminiumsfolie, til de er kolde og tørre.
Spise med Mormor
Noget om Mad
VI BAGERGAMMELDAGS