tirsdag

APPELSINMARENGS

Appelsinmarengs, halve appelsinskaller, fyldt med appelsin is, der er dækket med et lag marengs, er en herlig dessert i december.

Det rigtig gode ved desserten er, at appelsin isen kan fyldes i appelsinskallerne, mange dage før desserten skal bruges.

Opskrift :

APPELSINMARENGS

halve appelsinskaller uden appelsinkød

appelsin is

marengs

2 æggehvider
2 spsk. sukker + 2 spsk. sukker

Appelsinskallerne fyldes med appelsin is og stilles i fryseren til de skal bruges.

Til marengsen piskes æggehviderne meget stive, tilsæt 2 spsk. sukker og pisk igen. Vend forsigtigt yderligere 2 spsk. sukker i. Dæk isen i appelsinskallerne med marengsmassen.

Sæt skallerne ind i en meget varm ovn (250 - 275 grader) og lad dem stå, til marengsen er gylden.
I en ovn med grill, bages marengsmassen kun ved grillvarme, men gå ikke fra det.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS