søndag

EN LILLE HJEMMERØRT KÆRNEMÆLKS-OST

Til jul skal alting være ekstra godt og traditionelt, sådan er det generation efter generation hvert år. Vi bruger en masse tid i køkkenet i december og finder da også nemme udveje til at nå målet indimellem.

Sådan noget med at lave ost selv, burde forvises til et tidspunkt hvor tiden er mindre knap, men denne lille, gode kærnemælks-ost med paprika og kommen er nu så nem at lave og så er den fin at variere i indholdet efter smag. - Og pynter på julefrokostbordet, - det gør den.

OPSKRIFT : Else Algreen

EN LILLE HJEMMERØRT KÆRNEMÆLKS-OST

1 liter kærnemælk
15-25 g smør
salt
peber
evt. paprika
1-2 tsk. kommen

Varm kærnemælken op uden omrøring, til den er lige ved at koge. Tag gryden fra varmen og lad den stå et par minutter, så ostestoffet kan samle sig.

Hæld den skilte mælk i en sigte med et skoldet stykke tæt gaze eller et rent viskestykke og lad vallen løbe helt fra.

Rør ostemassen med fedtstof og krydderier, medens den endnu er lunken.

Osten kan tilsættes lidt fløde i stedet for fedtstof. Den kan røres med finthakkede grønne krydderurter, medens den endnu er lunken eller den kan blandes med finthakket pølse eller skinke.

Servér osten på et lille fad med radiser eller bladselleri.

Spise med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS