mandag

FLORIDA SALAT

En fin frisk salat på julens frokost- og middagsborde er denne Florida salat med appelsiner, tomater og citron. En oliemarinade hældes over det grønne.

FLORIDA SALAT

1/2 dl olie
1 knsp. salt
1 knsp. peber
1 spsk. sukker
1 spsk. kogende vand
1 salathoved
2 små appelsiner
2 tomater
1 citron

Salt, peber og sukker smeltes i kogende vand og piskes sammen med olie. Salatblade lægges i en skål, pyntes med appelsinbåde, tomatbåde og citronskiver. Citronen skæres i skiver, kerne pilles fra efterhånden, citronskallen fjernes og oliemarinaden hældes over.

Spise Med Mormor

Noget om Mad

VI BAGER GAMMELDAGS