lørdag

APPELSINMARMORKAGE

Den klassiske marmorkage er her klædt i en duft og smag af julen i form af appelsin. Appelsin klæder kagen rigtig godt, så den er absolut værdig til at indgå i julens sortiment af skærekager.

Opskrift : Bente Nissen Lundsgaard

APPELSINMARMORKAGE

dej

200 g blødt smør
200 g sukker
1 tsk. vaniliesukker
2 tsk. reven, usprøjtet appelsinskal
4 æg
200 g hvedemel
1 tsk. bagepulver
2 spsk. kakao
1 spsk. mælk

appelsinglasur

3 dl flormelis
2-3 spsk. appelsinsaft

pynt

reven, usprøjtet appelsinskal

Rør smør, sukker, vaniljesukker og appelsinskal sammen. Rør æggene i, ét ad gangen. Sigt melet sammen med bagepulveret og vend det i. Dejen delen i to lige store dele. Sigt kakao i den ene portion og vend det rundt sammen med mælken.

Fordel halvdelen af den lyse dej i en smurt 1 1/2 liters brødform. Fordel kakaodejen over og til sidst resten af den lyse dej.

Kagen bages i ovnen på midterste rille i 50 - 60 minutter. Mærk med en strikkepind, om kagen er bagt.
Afkøl kagen og pynt den med appelsinglasur, rørt af flormelis og appelsinsaft og drys til sidst med revet appelsinskal.

Spise med Mormor

VI BAGER GAMMELDAGS

Noget om Mad