onsdag

Chokolademousse med biscoti

chokolademousse med biscoti og appelsin er en af julens lækre og søde desserter, der kan stå klar i køleskabet et par dage før, den skal på bordet.

Opskriften er til 6 personer

CHOKOLADEMOUSSE MED BISCOTI

200 g god mørk chokolade
4 store stiftpiskede æggehvider
4 æggeblommer
50 g sukker
revet skal af 1 appelsin
15 knuste biscottier(småkager)

Smelt chokoladen over vandbad og køl den af. Æggeblommer og sukker piskes til en tyk æggesnaps, som tilsættes reven appelsinskal og den smeltede chokolade. Til sidst vendes de stiftpiskede hvider forsigtigt i.
småkagesmuldet fordeles i små dessertglas og overhældes med chokolademoussen. Dæk glassene til og sæt dem i køleskabet, gerne til næste dag.

Servér chokolademousse med biscoti efter en god middag eller når trangen til noget sødt melder sig.

Spise med Mormor