fredag

Vin Chaud

Denne skønne og faktisk meget nemme, varme decemberdrik med smag af juleappelsin vil være i stand til, at varme ethvert julehjerte.

Der bliver 6 glas af portionen

VIN CHAUD

1 flaske god bourgogne
2 økologiske appelsiner
1 dl sukker
1/2 dl vand

skræl den yderste orange del af den ene appelsin, læg den i en kasserolle med sukker og vand og bring det i kog. Lad det trække i 15 minutter. Varm imedens vinen op til ca. 80 grader i en anden gryde, der ikke skal være af aluminium. Si appelsinskallerne fra siruppen og hæld denne op i den varme vin. Smag til og juster evt. med mere sukker effter smag. Skær den sidste appelsin i tynde skiver og fjern evt. kerner.

Servér vin chaud i glas, som kan tåle varme. Læg en skive appelsin i hvert glas og hæld vinen over.

Spise med Mormor