onsdag

Julescones med dadler

Julescones med dadler er dejlige på decembers morgen- og kaffeborde.
Det dejlige ved scones er den hurtige tilberedningstid uden lange hævetider. Til gengæld er de også kun friske, den dag, de er bagt. Smager pragtfuld med koldt smør eller lidt hjemmelavet julemarmelade på.

Der bliver 6-8 stk. af portionen

JULESCONES MED DADLER

170 g mel
2 tsk. bagepulver
1 spsk. honning
50 mg smør ( i små stykker)
15 friske dadler, hakkede
1,5 dl mælk
æg til pensling

Smuldr de første fire ingredienser sammen, tilsæt de hakkede dadler og mælk i en mængde, så det bliver en god blød dej. Form dejen til en 2 cm tyk plade, skær den i firkanter, pensl med et sammenpisket æg og bag i ovnen ved 200 grader i ca. 12 minutter.

Spise med Mormor