søndag

Ristet rødkål med tyttebær

Ristet rødkål med tyttebær, serveret til syltede andelår og godt brød eller kartoffelbåde, ristet i andefedt er bare vidunderligt.

RISTET RØDKÅL MED TYTTEBÆR

1/4 rødkål
lidt andefedt eller smør (andefedt giver den bedste smag)
2 store spsk. honning
1/2 dl frugteddike (hindbær eller kirsebær)
1/2 dl balsamicoeddike

100 g honning
1/2 dl rødvinseddike
100 g tyttebær eller tranebær

Rist det fintsnittede rødkål i andefedt eller smør. Tilsæt honning, frugteddike og balsamicoeddike. Kog det hele sammen under omrøring til væden reduceres. Bland honningrørte tyttebær i.
Til honningrørte tyttebær koges honning og rødvinseddike. Tyttebærrene tilsættes og det hele gives et opkog. Lad det trække til næste dag, gerne længere.

Servér ristet rødkål med tyttebær til syltede andelår, sammen med et godt brød eller kartoffelbåde, ristet i andefedt, iblandet et par timiankviste. Kartoflerne bages møre i ovnen ved 200 grader i 15 20 minutter.

Noget om Mad