søndag

NØDDER I GLØGGSIRUP

Nødder i gløggsirup er gode både til julens ostebord og til den hjemmelavede is. Nu kan smagen snart ikke blive mere julet end i denne skønne, søde masse.

NØDDER I GLØGGSIRUP

2 dl rødvin
1/2 dl appelsinsaft
150 g sukker
1 strimmel appelsinskal
1 stang kanel
8 nelliker
4 kardemommekapsler
300 g mandler og nødder

Bring vin, appelsinsaft, appelsinskal, krydderier og sukker i kog og lad koge til konsistensen er som tynd sirup. Rist mandler og nødder på en varm, tør pande og gnid skallerne af i et viskestykke. Kom mandler og nødder op i et dekorativt glas, der tåler varme og hæld den siede sirup over. Bland tingene og lad trække til siruppen er helt kold.
Næsten uundværlig på julens ostebord eller som tilbehør til en portion is i juletiden.