lørdag

ÆBLER I SLÅBROK

Æbler i slåbrok er en dejlig dessert ovenpå den tunge julemad og så er æbler i slåbrok eller indbagte æbler en dejlig ting, at have klar i fryseren til både jule- og vinterdage. De fleste æblesorter kan bruges, men bedst er spiseæbler, da de ikke koger så nemt ud som madæbler. Æblerne tøs op i ovnen på ca. 30 minutter, hvis de er frosne.

ÆBLER I SLÅBROK

4 æbler

dej
60 g smør eller mgr.
100 g mel
4 spsk. vand
1 spsk. sukker

fyld
100 g marcipan

Hak fedtstoffet ud i melet, tilsæt vand og sukker. Ælt dejen hurtigt sammen og læg den i køleskab.

Skræl og befri æblerne for kernehuset og fyld marcipan i de udhulede æbler. Rul dejen ud i 4 ens kvadrater og pak et æble ind i hver kvadrat. Pensl med æg og drys med perlesukker og mandelflager.
Bag æblerne gyldne og sprøde i ovnen ved 200 grader i ca. 20 minutter.

Hvis æblerne skal fryses, pak dem mens de er lune, ellers smuldrer dejen, når de varmes op.