onsdag

NØDDETOPPE

Nøddetoppe bages af ristede hasselnødder, valnødder, pecannødder eller smuttede mandler. De er alle velegnet til disse skønne, fnuglette toppe.

NØDDETOPPE

125 g blødt smør
2 spsk. sukker
korn af 1/2 stang vanilie
150 g hasselnøddekerner
150 g mel
evt. lidt rosenvand (fås på apoteket)
sigtet flormelis

Start med at riste nødderne. Læg dem på en bageplade med bagepapir og rist dem 6-10 minutter i ovnen ved 200 grader. Hæld kernerne i et rent viskestykke og gnid skallerne af. Mal nøddekernerne. Pisk smør, sukker og vanilie sammen og tilsæt nødder og mel. Ruller kugler af dejen og læg dem på plade med bagepapir. Hver kugle skal fylde en teskefuld dej. Hvis dejen smuldrer, samles den med lidt rosenvand.
Bag toppene ved 150 grader i ca. 25 minutter. Sigt flormelis over de varme kager. Lægges i dåse, når de er helt kolde. Sigt mere flormelis over.