søndag

Julens Skærekager

Julens skærekager er mindst lige så vigtige som julens småkager. Det er rart at kunne komme uventede situationer i forkøbet ved at have en god kage at byde på til uventede gæster m.m.

Og findes der vl noget dejligere end duften af bagværk, der breder sig til hele huset ? Så føler man for alvor, at det er ved at være jul og at tiden er til at gå i gang med julens mange hyggelige gøremål og forberedelser. 

Mange skærekager har oven i købet den fordel, at de kun bliver bedre af at ligge. Dette gælder også for denne julekage af engelsk oprindelse.

ENGELSK PLUMKAGE

225 g mel (knap 4 dl)
200 g smør eller mgr.
80 g sukker (1 dl)
100 g honning
5 æg
1/2 dl sød cherry
1/2 dl vand
50 g rosiner
50 g hakket sukat
75 g hakket pomeransskal
50 g mandler (ca. 1 dl)
2 1/2 tsk. bagepulver
1 knsp. salt
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. stødt ingefær

Før fedtstof og sukker godt sammen. Varm honningen lidt op. Rør den langsomt over i skålen med sukker/fedtstof blandingen.
Pisk æggene sammen og rør også dem langsomt i. Tilsæt vand og sherry og rør godt. Bland de tørre dele, mel, bagepulver, salt kanel og ingefær og rør dem i dejen. Skold, smut og hak mandlerne groft. Vend sukat, pomeransskal og rosiner i lidt mel og bland dem sammen med mandlerne i dejen.
Fyld dejen i en stor, velsmurt, meldrysset form og bemærk, at dejen hæver.
Bages ved 175 grader i 1 1/4-1 1/2 time. Stik i den med en strikkepind. Hvis der ikke hænger noget ved, er den færdig. Lad kagen blive i formen et kvarters tid før den vendes ud af formen og afkøler på en bagerist. Den bliver bedre af at stå i formen og sætte sig i nogle dage, før der spises af den