tirsdag

BEDSTES SPÅNER

Bedstes Spåner er i lighed med kræmmerhuse, kager for den fingernemme. Bedstes spåner skal nemlig formes lynhurtigt om en stok, medens de er helt varme.

150 g mgr.125 g sukker
250 g mel
2-3 spsk. vand
3 æggehvider

Rør mgr. let og smidig med sukkeret. Rør hviderne i, de skal ikke piskes, og rør derefter melet i. Tilsæt vandet af et par gange. Dejen skal være nem at smøre ud på pladen, men den må ikke være flydende.
Bred 4-5 skefulde dej ud på en plade med begepapir og smør hver skefuld ud i baner på ca. 4x15 cm.
Bages ved 175 grader i ca. 10 minutter. Tag kagerne af bagepapiret med en paletkniv, straks de kommer ud af ovnen og sno dem om et kosteskaft eller lignende, så der dannes en høvlspån eller en spiral. Afkøl og træk dem forsigtigt af stokken og læg dem i en kagedåse.